Betingelser for Trade-In hos Matraws

Senest opdateret: 1. juni 2026

Disse betingelser gælder for brug af Matraws' Trade-In platform, hvor private kunder kan indsende eller indlevere TCG-kort, samlinger og relaterede produkter med henblik på at modtage et købstilbud fra Mega Matraws ApS.

Trade-In platformen kan bruges på to måder:

  1. Online indsendelse, hvor kunden opretter en Trade-In sag via platformen, køber fragtlabel gennem Matraws' system og sender samlingen til os.
  2. Fysisk indlevering i butik, hvor kunden indleverer samlingen direkte hos Matraws i København.

Der gælder forskellige vilkår afhængigt af, om samlingen sendes til os eller indleveres fysisk i butikken.

Ved brug af Trade-In accepterer kunden disse betingelser.

1. Virksomhedsoplysninger

Trade-In platformen drives af:

  • Mega Matraws ApS
  • CVR-nr.: 44850575
  • Registreret adresse: Brolæggerstræde 6A, 2. tv, 1211 København K
  • Fysisk butik: Admiralgade 20, 1066 København K
  • Telefon: 32421020
  • E-mail: kontakt@matraws.dk
  • Webshop: matraws.dk

2. Hvem kan bruge Trade-In?

Trade-In kan bruges af private personer, der ønsker at sælge TCG-kort, samlinger eller relaterede produkter til Mega Matraws ApS.

Du skal være fyldt 18 år for at benytte Trade-In. Er du under 18 år, skal indsendelse eller indlevering ske af en forælder eller værge.

Ved brug af Trade-In bekræfter du, at:

  • du er den retmæssige ejer af de indsendte eller indleverede produkter,
  • du har ret til at sælge produkterne,
  • produkterne ikke stammer fra tyveri, bedrageri eller andre ulovlige forhold,
  • de oplysninger, du giver til os, er korrekte.

Mega Matraws ApS kan afvise at modtage, vurdere eller købe produkter, hvis vi vurderer, at der er tvivl om ejerskab, ægthed, stand, oprindelse eller lovlighed.

3. Hvad kan indsendes eller indleveres?

Trade-In er primært beregnet til TCG-kort og samlinger, herunder Pokémon TCG, One Piece Card Game, Magic: The Gathering, Disney Lorcana, Yu-Gi-Oh!, Digimon, Dragon Ball, Riftbound og lignende samlekortprodukter.

Mega Matraws ApS forbeholder sig retten til at afvise produkter, som vi ikke ønsker at købe, herunder men ikke begrænset til:

  • falske eller mistænkeligt uægte kort,
  • stærkt beskadigede kort,
  • kort med fugt, mug, røgskade eller kraftig lugt,
  • produkter uden reel videresalgsværdi,
  • bulk eller lav-efterspørgselskort i mængder, vi ikke ønsker at købe,
  • produkter, hvor der er mistanke om manipulation, resealing eller anden uregelmæssighed.

Hvis en samling indeholder produkter, vi ikke ønsker at købe, kan disse enten returneres sammen med resten af samlingen, udelades af tilbuddet eller håndteres efter nærmere aftale med kunden.

Mega Matraws ApS er ikke forpligtet til at købe alle typer TCG'er og kan afvise hele eller dele af en samling.

4. Online indsendelse via Trade-In platformen

Ved online indsendelse skal kunden oprette sin Trade-In sag via Matraws' Trade-In platform. Som en del af oprettelsen udfylder kunden de nødvendige oplysninger til brug for oprettelse af fragtlabel, herunder navn, adresse, e-mail, telefonnummer og oplysninger om den pakkeshop eller det indleveringssted, hvor pakken indleveres.

Kunden skal benytte den fragtlabel, der oprettes via Matraws' Trade-In platform. Det er ikke muligt selv at vælge fragtfirma, købe egen fragtlabel eller sende samlingen uden om Matraws' system.

Dette krav gælder for at sikre korrekt registrering, sporing, sagsbehandling og modtagelse af indsendte samlinger.

Kunden betaler fragtprisen ved oprettelse af Trade-In sagen. Fragtprisen dækker forsendelse fra kundens valgte indleveringssted til Mega Matraws ApS.

Hvis kunden sender en samling til Mega Matraws ApS uden at bruge den fragtlabel og den formular, der er oprettet via Trade-In platformen, kan Mega Matraws ApS afvise modtagelsen eller kræve yderligere oplysninger, før sagen behandles.

5. Fragtpris og håndteringsgebyr ved online indsendelse

Ved online indsendelse betaler kunden en fragtpris for oprettelse og brug af fragtlabel via Matraws' Trade-In platform.

Fragtprisen tilbagebetales ikke, når fragtlabel er oprettet og/eller taget i brug, medmindre andet følger af gældende lovgivning.

Ved online indsendelse opkræves derudover et håndteringsgebyr på 250 kr. Håndteringsgebyret dækker blandt andet administration, modtagelse, registrering, håndtering og vurdering af den indsendte samling.

Hvis kunden accepterer Mega Matraws ApS' købstilbud, refunderes håndteringsgebyret på 250 kr. som et særskilt bilag.

Hvis kunden afviser tilbuddet, tilbagebetales håndteringsgebyret ikke, når vurderingsydelsen er påbegyndt eller udført.

Ved fysisk indlevering i butikken betales der ikke fragtpris og ikke håndteringsgebyr, medmindre andet er tydeligt aftalt.

6. Fortrydelsesret ved håndteringsgebyr

Når kunden opretter en online Trade-In sag og betaler håndteringsgebyret, køber kunden en håndterings- og vurderingsydelse hos Mega Matraws ApS.

Kunden har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret på denne ydelse.

Hvis kunden ønsker, at Mega Matraws ApS skal begynde behandlingen af sagen, før fortrydelsesfristen er udløbet, skal kunden aktivt acceptere dette ved oprettelse af sagen.

Når kunden aktivt accepterer, at Mega Matraws ApS må begynde behandlingen før udløbet af fortrydelsesfristen, accepterer kunden samtidig, at håndteringsgebyret ikke tilbagebetales, når ydelsen er påbegyndt eller udført.

Hvis kunden fortryder, før Mega Matraws ApS har påbegyndt behandlingen af sagen, kan kunden kontakte os på kontakt@matraws.dk.

7. Ansvar under fragt

Kunden er ansvarlig for at pakke samlingen forsvarligt og sikkert, så kort og produkter er beskyttet mod tryk, bøjning, fugt, slag og anden skade under transport.

Mega Matraws ApS vurderer produkterne ud fra den stand, de er i ved ankomst til os. Skader, der er opstået under transporten, kan påvirke det købstilbud, kunden modtager.

Ved online indsendelse sker transporten via den fragtlabel, der oprettes gennem Matraws' Trade-In platform. Kunden skal følge de instruktioner, der fremgår af platformen og fra fragtfirmaet.

Mega Matraws ApS er ikke ansvarlig for skader, der skyldes mangelfuld eller uforsvarlig indpakning fra kundens side.

Hvis en pakke bortkommer eller beskadiges under transport, vil sagen blive håndteret efter fragtfirmaets gældende vilkår og eventuel tilknyttet forsikring. Mega Matraws ApS kan i relevant omfang bistå med oplysninger til brug for en fragtsag, men er ikke ansvarlig for tab, der skyldes fragtfirmaets håndtering, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.

Vi anbefaler, at kunden pakker samlingen grundigt og gemmer kvittering for indlevering af pakken.

8. Fysisk indlevering i butik

Ved fysisk indlevering afleveres samlingen direkte i Matraws' butik på Admiralgade 20, 1066 København K, medmindre andet er aftalt.

Ved fysisk indlevering gælder vilkårene om online fragt, fragtlabel, fragtpris og ansvar under fragt ikke, da samlingen afleveres direkte til os.

Der opkræves ikke håndteringsgebyr ved fysisk indlevering i butik, medmindre andet er tydeligt aftalt.

Når samlingen er indleveret, registrerer vi sagen og vurderer samlingen efter samme principper som ved online indsendelse.

9. Vurdering og købstilbud

Når Mega Matraws ApS har modtaget samlingen, gennemgår og vurderer vi produkterne. Vurderingen sker blandt andet på baggrund af:

  • kortenes stand,
  • efterspørgsel,
  • salgsbarhed,
  • aktuelle markedspriser,
  • mængde og sammensætning,
  • vores eksisterende lager,
  • risiko og tidsforbrug ved videresalg.

Et købstilbud fra Mega Matraws ApS er ikke en generel markedsvurdering, forsikringsvurdering eller garanti for produkternes markedsværdi. Tilbuddet er alene et tilbud på, hvad Mega Matraws ApS ønsker at købe samlingen for.

Mega Matraws ApS er ikke forpligtet til at afgive tilbud og kan afvise at købe hele eller dele af en samling.

10. Vejledende købsprocenter

Mega Matraws ApS' vejledende købsprocenter gælder som udgangspunkt kun for Pokémon TCG og One Piece Card Game.

Ved udbetaling til bankkonto betaler Mega Matraws ApS typisk mellem 60-80% af den vurderede markedsværdi for Pokémon TCG og One Piece Card Game.

Ved betaling i store credit betaler Mega Matraws ApS typisk mellem 80-90% af den vurderede markedsværdi for Pokémon TCG og One Piece Card Game.

Procenterne er vejledende og ikke garanterede.

Bulk, lav-efterspørgselskort, svært omsættelige produkter, produkter i lav stand eller produkter, som kræver ekstra sortering og håndtering, kan blive tilbudt til en lavere procent.

High-end kort eller produkter med høj efterspørgsel kan i enkelte tilfælde blive tilbudt til en højere procent.

For andre TCG'er end Pokémon TCG og One Piece Card Game — herunder eksempelvis Magic: The Gathering, Disney Lorcana, Yu-Gi-Oh!, Digimon, Dragon Ball, Riftbound og lignende — vurderes købsprocenten fra samling til samling.

Disse samlinger kan blive tilbudt til lavere procenter end de vejledende procenter for Pokémon TCG og One Piece Card Game, afhængigt af efterspørgsel, salgsbarhed, lagerstatus, stand, mængde og markedssituation.

11. Tilbuddets gyldighed

Når Mega Matraws ApS har gennemgået samlingen, modtager kunden et købstilbud.

Tilbuddet er gyldigt i 7 kalenderdage fra det tidspunkt, hvor tilbuddet sendes til kunden via e-mail, SMS, Trade-In platformen eller anden oplyst kontaktmetode.

Hvis kunden accepterer tilbuddet inden for fristen, indgås der en bindende købsaftale mellem kunden og Mega Matraws ApS.

Hvis kunden ikke accepterer tilbuddet inden for fristen på 7 kalenderdage, bortfalder tilbuddet automatisk. Mega Matraws ApS er herefter ikke forpligtet til at fastholde det oprindelige tilbud.

Hvis kunden efter fristens udløb ønsker at sælge samlingen, kan Mega Matraws ApS vælge at afgive et nyt tilbud, men er ikke forpligtet til det. Et nyt tilbud kan være højere eller lavere end det oprindelige tilbud afhængigt af marked, efterspørgsel, stand, lagerstatus og øvrige relevante forhold.

12. Accept af tilbud

Når kunden accepterer Mega Matraws ApS' købstilbud, indgås der en bindende købsaftale mellem kunden og Mega Matraws ApS.

Når aftalen er accepteret, overgår ejendomsretten til de accepterede produkter til Mega Matraws ApS.

Efter accept kan produkterne ikke kræves tilbageleveret, da de kan blive registreret, sorteret, prissat, solgt eller på anden måde indgå i Mega Matraws ApS' lager og drift.

Mega Matraws ApS kan kræve, at kunden underskriver eller digitalt godkender en købsaftale, kvittering eller tilsvarende dokumentation, før udbetaling eller store credit gennemføres.

13. Afvisning af tilbud

Hvis kunden afviser tilbuddet, kan kunden vælge at få samlingen returneret eller afhente samlingen i Matraws' fysiske butik efter aftale.

Ved online indsendelse betaler kunden selv for returforsendelse, medmindre andet er skriftligt aftalt.

Returforsendelse sker først, når kunden har betalt eventuel returfragt og oplyst de nødvendige oplysninger til returnering.

Ved fysisk indlevering i butik skal samlingen som udgangspunkt afhentes i butikken, medmindre andet aftales.

Håndteringsgebyret på 250 kr. tilbagebetales ikke ved afvisning af tilbuddet, når vurderingsydelsen er påbegyndt eller udført.

14. Manglende svar, opbevaring og uafhentede samlinger

Hvis kunden ikke svarer på Mega Matraws ApS' købstilbud inden for 7 kalenderdage, bortfalder tilbuddet automatisk. Mega Matraws ApS er herefter ikke forpligtet til at fastholde det oprindelige tilbud.

Efter tilbuddets udløb kan Mega Matraws ApS sende en eller flere påmindelser til kunden via de kontaktoplysninger, kunden har oplyst.

Hvis kunden fortsat ikke svarer, sender Mega Matraws ApS et sidste varsel med en frist på 14 kalenderdage. I dette varsel vil kunden blive bedt om at vælge, om samlingen skal:

  • returneres mod betaling af returfragt,
  • afhentes i Matraws' fysiske butik efter aftale,
  • eller vurderes på ny, hvis Mega Matraws ApS ønsker at afgive et nyt tilbud.

Hvis kunden ikke reagerer inden for fristen i det sidste varsel, opbevarer Mega Matraws ApS samlingen uden beregning i yderligere 30 kalenderdage.

Efter denne periode opkræves et opbevarings- og administrationsgebyr på 50 kr. pr. påbegyndt uge for almindelige samlinger.

For større samlinger, der kræver væsentligt ekstra opbevaringsplads, opkræves et opbevarings- og administrationsgebyr på 100 kr. pr. påbegyndt uge.

En større samling defineres som en samling, der fylder mere end én almindelig flyttekasse, eller som efter Mega Matraws ApS' konkrete vurdering kræver væsentligt ekstra opbevaringsplads eller håndtering.

Opbevarings- og administrationsgebyret dækker rimelige omkostninger til opbevaring, administration, håndtering og fortsat kontaktforsøg.

Hvis kunden fortsat ikke reagerer, og hvis de samlede omkostninger til opbevaring, administration og håndtering overstiger eller risikerer at overstige samlingens vurderede værdi, kan Mega Matraws ApS efter forudgående skriftligt varsel sælge samlingen bedst muligt.

Et eventuelt salg sker ikke som accept af det oprindelige købstilbud, men alene som håndtering af en uafhentet samling efter længere tids manglende reaktion fra kunden.

Ved et eventuelt salg kan Mega Matraws ApS fratrække rimelige og dokumenterbare omkostninger til opbevaring, administration, håndtering, eventuel returhåndtering og salg. Et eventuelt overskydende beløb tilhører kunden og kan udbetales til kunden, hvis kunden kontakter Mega Matraws ApS og oplyser nødvendige betalingsoplysninger.

Hvis samlingen eller dele af samlingen vurderes at være uden reel økonomisk værdi, kan Mega Matraws ApS efter forudgående skriftligt varsel kassere eller donere de værdiløse dele, hvis dette er sagligt begrundet og dokumenteret.

Mega Matraws ApS overtager ikke ejendomsretten til kundens samling alene som følge af kundens manglende svar.

15. Udbetaling til bankkonto

Hvis kunden vælger udbetaling til bankkonto, udbetales beløbet til den konto, kunden oplyser i forbindelse med accept af tilbuddet.

Udbetaling sker som udgangspunkt inden for op til 3 bankdage efter:

  • at kunden har accepteret tilbuddet,
  • at eventuel købsaftale eller kvittering er underskrevet eller godkendt,
  • at Mega Matraws ApS har modtaget de nødvendige betalingsoplysninger,
  • og at der ikke er uafklarede forhold vedrørende ejerskab, ægthed eller identitet.

Mega Matraws ApS udbetaler ikke til konti, hvor vi vurderer, at oplysningerne er mangelfulde, mistænkelige eller ikke stemmer overens med sælgerens oplysninger.

16. Betaling med store credit

Hvis kunden vælger betaling i store credit, indsættes beløbet på kundens Matraws-bruger efter accept af tilbuddet og færdiggørelse af købsaftalen.

Store credit kan bruges på matraws.dk og i Matraws' fysiske butik, medmindre andet fremgår.

Store credit kræver, at kunden har en bruger på matraws.dk.

Store credit kan ikke kombineres med udbetaling til bankkonto, medmindre dette aftales særskilt.

Store credit er gyldigt i 3 år fra udstedelsesdatoen, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.

Eventuelle vilkår for udbetaling af elektroniske værdibeviser følger gældende dansk lovgivning.

17. Ægthed og falske kort

Mega Matraws ApS vurderer kort og produkter efter bedste evne, men vurderingen sker ud fra de oplysninger og den fysiske gennemgang, der er mulig på vurderingstidspunktet.

Hvis vi vurderer, at produkter er falske, uægte, manipulerede eller mistænkelige, kan vi afvise at købe dem.

Falske eller mistænkelige produkter returneres som udgangspunkt til kunden efter aftale og på kundens regning, medmindre andet følger af lovgivning eller myndighedskrav.

Mega Matraws ApS kan afvise en hel sag, hvis samlingen indeholder et væsentligt antal falske, manipulerede eller mistænkelige produkter.

18. Særligt om forseglede produkter

For forseglede produkter vurderer Mega Matraws ApS blandt andet emballagens stand, ægthed, salgsbarhed og eventuelle tegn på manipulation eller resealing.

Mega Matraws ApS kan afvise at købe forseglede produkter, hvis der er mistanke om manipulation, resealing, skade, fugt, brudt forsegling eller anden uregelmæssighed.

Hvis forseglede produkter beskadiges under fragt på grund af mangelfuld indpakning, vurderes produkterne ud fra den stand, de er i ved ankomst.

19. Delvist køb

Mega Matraws ApS kan vælge kun at afgive tilbud på dele af en samling.

Hvis vi kun ønsker at købe dele af samlingen, vil det fremgå af tilbuddet, så kunden kan tage stilling til, om tilbuddet ønskes accepteret.

Produkter, der ikke indgår i købet, returneres eller afhentes efter aftale.

Hvis kunden accepterer et delvist tilbud, overgår ejendomsretten kun til de produkter, der er omfattet af det accepterede tilbud.

20. Fejl i oplysninger

Hvis kunden giver forkerte eller mangelfulde oplysninger, kan det forsinke vurdering, tilbud, returnering eller udbetaling.

Mega Matraws ApS er ikke ansvarlig for forsinkelser eller tab, der skyldes forkerte oplysninger fra kunden, herunder forkert navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bankoplysninger, pakkeshop, indleveringssted eller mangelfuld mærkning af pakken.

Kunden er ansvarlig for at sikre, at kontaktoplysningerne er korrekte og løbende kan bruges til kommunikation om Trade-In sagen.

21. Behandlingstid

Mega Matraws ApS bestræber sig på at behandle indsendte og indleverede samlinger hurtigst muligt.

Behandlingstiden afhænger blandt andet af samlingens størrelse, kompleksitet, travlhed, behov for ægthedsvurdering og eventuel dialog med kunden.

Eventuelle estimerede behandlingstider er vejledende og ikke bindende.

22. Personoplysninger

Når kunden bruger Trade-In platformen, behandler Mega Matraws ApS de personoplysninger, der er nødvendige for at oprette, administrere og gennemføre Trade-In sagen.

Dette kan blandt andet omfatte navn, adresse, e-mail, telefonnummer, betalingsoplysninger, kommunikation, oplysninger om indsendte produkter, oplysninger om valgt pakkeshop eller indleveringssted og dokumentation for købsaftale.

Personoplysninger behandles i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler og Mega Matraws ApS' privatlivspolitik.

Kunden kan læse mere om Mega Matraws ApS' behandling af personoplysninger i vores cookies- og privatlivspolitik på matraws.dk.

23. Mistanke om ulovlige forhold

Hvis Mega Matraws ApS får begrundet mistanke om, at produkter stammer fra tyveri, bedrageri eller andre ulovlige forhold, kan vi afvise sagen, tilbageholde behandlingen midlertidigt og/eller kontakte relevante myndigheder.

Mega Matraws ApS kan i sådanne tilfælde kræve yderligere dokumentation for ejerskab, køb eller oprindelse.

24. Ansvarsbegrænsning

Mega Matraws ApS er ikke ansvarlig for indirekte tab, driftstab, avancetab, tabt fortjeneste eller andre indirekte økonomiske konsekvenser ved brug af Trade-In platformen.

Mega Matraws ApS' ansvar er begrænset i det omfang, det er tilladt efter dansk lovgivning.

Intet i disse betingelser begrænser kundens rettigheder efter ufravigelig lovgivning.

25. Ændringer af betingelser

Mega Matraws ApS kan løbende ændre disse betingelser.

Det er de betingelser, der gælder på tidspunktet for oprettelse af Trade-In sagen, som gælder for den konkrete sag, medmindre ændringerne er påkrævet ved lov eller udtrykkeligt accepteres af kunden.

26. Klager og kontakt

Hvis kunden har spørgsmål eller ønsker at klage over en Trade-In sag, skal kunden kontakte Mega Matraws ApS på:

  • E-mail: kontakt@matraws.dk
  • Telefon: 32421020
  • Adresse: Mega Matraws ApS, Brolæggerstræde 6A, 2. tv, 1211 København K

Hvis vi ikke finder en løsning, kan en klage over en vare eller tjenesteydelse indgives til Mæglingsteamet for Forbrugerklager hos Nævnenes Hus, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

27. Lovvalg og værneting

Disse betingelser er underlagt dansk ret.

Eventuelle tvister skal søges løst i mindelighed. Hvis en tvist ikke kan løses mellem parterne, kan den indbringes for de kompetente danske klageinstanser eller domstole efter gældende regler.

© 2026 Mega Matraws ApS · CVR 44850575